Åbent hus var et tilløbsstykke
 
In English
  Log på
Spring over navigationshyperlinksAgri College Aalborg > Aktuelt > Åbent hus var et tilløbsstykke
Åbent hus på Agri College Aalborg var et tilløbsstykke

Lørdag den 5. februar 2011 var der åbent hus på Agri College Aalborg. Allerede fra klokken halv ni væltede en strøm af besøgende ind på skolens landbrug. De unge vil nemlig rigtig gerne arbejde med natur og dyr. Elevtallet er på sit højeste, og i løbet af 2011-2012 opføres flere nye permanente bygninger.

På Agri College Aalborg går kommende landmænd, jordbrugsmaskinførere, dyrepassere, skov- og naturteknikere, væksthusgartnere, anlægsgartnere, greenkeepere og groundsmen.

På åbent hus-dagen gjorde 150 grundforløbselever en ihærdig indsats for at få de mange besøgende til at føle sig velkomne. De elever, som ikke viste rundt, modtog undervisning i værkstederne – blandt andet var en klasse i gang med at dissekere kaniner, rotter og grise. Og hos skovfolkene blev der kløvet træ til den store guldmedalje.

Eleverne havde også inviteret deres egne familier, bekendte og bedsteforældre. Skolens naboer og elever, som er ude i praktik, kiggede også forbi. Det samme gjorde et hold gamle elever fra 1989-1990, som årligt deltager i åbent hus-dagen – et vidnesbyrd om det stærke sammenhold på skolen.

Skolen vokser og vokser

De seneste 3-4 år har Agri College Aalborg oplevet betydelig vækst i antallet af årselever. Elevantallet er siden 2008 vokset fra 145 elever til 215 i 2010. Det aktuelle elevtal er på cirka 200 grundforløbselever og cirka 40 hovedforløbselever. Den markante elevtilgang udfordrer naturligvis de fysiske rammer, hvorfor en mindre del af undervisningen foregår i midlertidige pavilloner, indtil nye permanente bygninger er opført i 2011-2012. På Agri College Aalborg er der ingen skolepraktik, for alle de elever, som gerne vil have en læreplads inden for landbruget, får en.

En rigtig fungerende gård

På Agri College Aalborg er der meget praktisk undervisning. Skolen driver nemlig et landbrug, der indgår som en væsentlig del af undervisningen. Det kræver stort engagement fra eleverne, som tiltales af de virkelighedsnære forhold. Skolens malkebesætning er i dag på 43 køer, hvis mælk aftages af Arla, og årligt producerer skolen cirka 50 kalve. SPF-svinebesætningen er på 20-25 søer, som leverer 600-650 smågrise om året, der fedes op og sælges som slagtesvin til Danish Crown. Derudover råder skolen over cirka 50 hektar jord. Her dyrkes græs, korn og majs. Skolen har også en betydelig maskinpark med bl.a. 11 traktorer – heraf fem nye Case/John Deere-traktorer.

Foto: En stolt landbrugselev viser en splinterny John Deere-traktor frem.


 
 

 
 
Agri College Aalborg
Struervej 70
9220 Aalborg Øst
Telefon: 7250 5000
Kontakt
Om Agri College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Aktuelt