FarmCare vandt!
 
In English
  Log på
Spring over navigationshyperlinksAgri College Aalborg > Aktuelt > FarmCare vandt!

FarmCare vandt!

Young Enterprise holdt den 14. januar 2012 en konkurrence-messe, hvor opfindsomme erhvervsskoleelever konkurrerede om at have den bedste idé til en virksomhed. Og en gruppe ambitiøse karrierelinje-elever fra Agri College Aalborg vandt førstepladsen med deres virksomhed FarmCare! Stort tillykke til jer piger – vi hepper på jer til DM!

Læs en hilsen og præsentation fra vinderne her:

Vi er en virksomhed, der vil formindske stress hos svin ved hjælp af et nyt aktiveringslegetøj. Det er os en glæde at meddele at FarmCare vandt 1. pladsen ved Young Enterprise messen i Aalborg Storcenter d. 14. Januar! I kan se frem til at se os til danmarksmesterskabet i Odense d. 9. februar.

Idégrundlag
Vi har studeret grises adfærd i landbruget såvel som i naturen. Vi ved, at der ofte forekommer halebid og andre tegn på stress i landbruget, fordi de i naturen bruger det meste af dagen på at gå og undersøge ting, og det har de ikke mulighed for i landbruget. Det er grunden til at de begynder at bide hinanden, og landmanden bruger derfor meget medicin og andre præparater på at holde dyrene raske. Vi går ind for dyrevelfærd og vil derfor sælge produkter, der kan hjælpe dyrene. Selvom de lever for at brødføde os, skal de have et godt liv, mens de lever. Vi vil starte med at hjælpe svin, fordi vi har set hvor skidt mange grise har det, og da det er et intelligent dyr, keder de sig ofte.

Vi vil lave en jernstang, som sidder på væggen i boksene og er bøjet i bølgede former. Herpå skal der være en bold med påhæng. Legetøjet på jernstangen skal kunne fås i forskellige former som f.eks. trekantet og firkantet, og vi vil udvikle forskelligt tilbehør, der kan sættes på stangen. Grise er som sagt intelligente og keder sig, hvis der ikke er variation i legetøjet, derfor vil vi gøre det nemt at udskifte delene på stangen. Grisene bliver aktiveret ved at skubbe til bolden. Dette legetøj er inspireret af kuglelabyrinter, som er legetøj til små børn.



(fra venstre på billedet)
Janni, Sally, Christina, Cecilie og Kathrine – opfinderne af FarmCare


 
 

 
 
Agri College Aalborg
Struervej 70
9220 Aalborg Øst
Telefon: 7250 5000
Kontakt
Om Agri College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Aktuelt