Organisation
 
In English
  Log på
Om Agri College Aalborg

Agri College Aalborg er en vigtig aktør inden for grundlæggende landbrugsuddannelse i Danmark. Mere end 250 Jordbrugsassistenter, Dyrepassere, Gartnere, Skov- og naturteknikere, Greenkeeperassistenter osv. uddannes årligt af vores dygtige faglærere.

Agri College Aalborg udbyder en bred vifte af erhvervsuddannelser (EUD), som hører til indgangen ”Dyr, planter & natur”. Disse uddannelser fører til godkendte kvalifikationer og specialiseringer, der er anerkendt både nationalt og internationalt.

På Agri College Aalborg har vi pt. 20 faglærere ansat. Vi råder over en lille, men moderne skole i landlige omgivelser kun ca. 5 km fra Aalborgs centrum. Vores praktiske undervisningsfaciliteter indbefatter 57 hektar opdyrket landbrugsjord; staldbygninger til køer, grise, heste og forskellige mindre dyr; såvel som et produktionsvæksthus på 1000 m². Derforuden har vi teorilokaler og studiecenter, der er udstyret med moderne it for at skabe et miljø, som er befordrende for vores elevers læreproces.

En del af Tech College Aalborg

Agri College Aalborg er en del af Tech College Aalborg, der indtil 1. august 2008 var kendt under navnet Aalborg tekniske skole. Agri College Aalborg, der blev etableret for mere ned 200 år siden, er en af de største erhvervsskoler i Danmark.

I vores nye organisatoriske opbygning står Tech College Aalborg for den overordnede ledelse og administration, ligesom moderskolen leverer tværgående servicefunktioner til gruppen af brancheskoler, hvori Agri College Aalborg indgår.

Samarbejde med andre landbrugsskoler

Agri College Aalborg er tæt forbundet i et fagligt netværk med andre landbrugsskoler i Danmark, hvortil elever henvises for at færdiggøre hovedforløbet i visse uddannelser. I fællesskab dækker de samarbejdende skoler samtlige landbrugsrelaterede EUD-uddannelser i Danmark.

Den globale udfordring

Som erhvervsskole har Agri College Aalborg en lang tradition for at være engageret i internationale udviklingsprojekter. Ideen med dette er at åbne øjnene på både faglærere og lærlinge over for verden, og at sikre, at vi er med til at forsyne landbruget med de internationale kompetencer, som det globaliserede arbejdsmarked efterspørger.

Eksempelvis har Agri College Aalborg de seneste år sendt adskillige lærlinge ud på længere og kortere praktikophold i udlandet hos godkendte praktikværter i Holland, Tyskland, Norge, Sverige og Irland.


Kontakt Agri College Aalborg

For yderligere information om Agri College Aalborg, kontakt venligst:

 Kontakt

 
 

 
 
Agri College Aalborg
Struervej 70
9220 Aalborg Øst
Telefon: 7250 5000
Kontakt
Om Agri College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Om Agri College Aalborg