Rebecca på Færøerne
 
In English
  Log på
Spring over navigationshyperlinksAgri College Aalborg > Praktik i udlandet > Rebecca på Færøerne

Rebecca på Færøerne

Rebecca er i gang med uddannelsen som dyrepasserassistent. Grundforløbet gennemførte hun på Agri College Aalborg. Undervejs var der indlagt et kort Leonardoophold hos Wildwood Trust i England. Senere var Rebecca under sit hoveforløb i praktik på en stor familiedrevet kvæggård på Færøerne i 4 måneder. Opholdet på Færøerne blev betalt af Tech College Aalborg med midler fra PIU-ordningen. Om oplevelserne landbrugsfamilien på Færøerne fortæller Rebecca:

”Jeg boede i familiens gamle hus, som de var flyttet fra nogle måneder før jeg kom. To af sønnerne boede stadig i huset, som lå på ”hovedvejen” – lidt længere nede end det nye hus, som var et af de højest beliggende i bygden. Det tog omkring 5 min. at gå fra det ene hus og til det andet, mens det tog 10 min. at gå ned til gården fra begge huse. Der var 30 malkekøer i stalden, en tyr og nogle kviekalve.

Jeg skulle møde nede i stalden kl. 7 om morgenen. Jeg startede med at vaske kludene og så tænde for malkeanlægget, så jeg var i gang med at malke omkring kl. 7:30. Malkningen om morgenen tog længere tid end om aftenen,  1,5 - 2 timer.  Efter jeg havde malket skulle anlægget gøres rent igen, og derefter skulle jeg fodre køerne. De fik kraftfoder, strukturfoder, og græsgrønpiller. Da jeg startede deroppe gav jeg dem også græsensilage. Da de begyndte at høste/slå græsset, og jeg havde brugt det sidste græsensilage, skulle jeg give køerne frisk græs. Derefter havde jeg fri, og for det meste slappede jeg så af, indtil jeg skulle i stalden igen.

Jeg startede aftenmalkningen kl. 17 og startede på samme måde som om morgenen, men om aftenen tog det tit kun 1,5 time at malke. Så jeg begyndte at fodre omkring kl. 19, og det tog så en times tid. Om aftenen blev de fodret med kraftfoder, roepiller og hø. Jeg var færdig omkring kl. 8 om aftenen, og så skulle jeg med op i deres nye hus og spise aftensmad og hygge lidt, før jeg gik ned i det gamle hus for at sove.


Nogle dage havde landmanden nogen ting jeg skulle hjælpe med. Den allerførste dag jeg var deroppe skulle vi slagte en ko. Det var en lidt mærkelig oplevelse, for jeg havde ikke set en ko blive slagtet før, jeg havde godt nok været med til at partere gris og ko før, men jeg havde aldrig været med til at slå dyret ihjel. Det foregik ved at vi om morgenen efter malkningen tog koen ud af stalden, før de blev fodret, og så gik den der, mens jeg fodrede de andre køer. Da det var gjort, og landmanden havde fundet det, han nu skulle bruge blev den skudt med boltpistol, og så blev halsen skåret over, så den forblødte. Derefter blev koen hængt op i bagbenene på gravkoens skovl. Så blev indvoldene fjernet og skindet blev fjernet. Der blev savet hele vejen ned langs rygraden så koen blev delt først i to stykker og derefter blev hver halvdelt delt i to stykker, så det kunne være inde i det hus, hvor de har kødet til at hænge. Klovene blev savet af, og den blev hængt ind i huset, hvor der allerede hang lamme- og fårekød. Så var der kun oprydningen, der manglede. Nogle af organerne tog landmanden med hjem, så vi kunne spise dem, mens hundene fik indvoldene og fuglene fik lov til at æde resterne. Efter nogen dage parterede de så koen, hvilket altid foregik, mens jeg gik og malkede.


En dag ringede en af de andre danskere der bor deroppe og sagde at der var grinder. Han spurgte om jeg ville med, og det ville jeg selvfølgelig gerne, så han kom og hentede mig, og så kørte vi til Vestmanna som var den by de drev dem hen til.”


Du kan kontakte Rebecca på mail, hvis du vil høre mere om hendes praktikophold på Færøerne.Hvis du vil vide mere om dine egne muligheder for at benytte PIU-ordningen på Agri College Aalborg, så kontakt Annette Esbjerg på 2526 6275.


 
 

 
 
Agri College Aalborg
Struervej 70
9220 Aalborg Øst
Telefon: 7250 5000
Kontakt
Om Agri College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Praktik i udlandet